Færdighedstræning og fleksibilitet
Har du fået en grundlæggende introduktion til ACT og måske prøvet nogle greb af i dine samtaleforløb? Og har du appetit på mere inspiration og træning i at inddrage ACT i dit kliniske arbejde? Så vil du have glæde af dette praksisorienterede 3-dageskursus, hvor vi kommer mere i dybden i forståelsen af ACT-processerne og frem for alt får trænet en masse metodiske greb.
Hvad får du med dig?
Kurset vil udvide dine færdigheder i at anvende ACT i dine terapiforløb. Vi vil blandt andet arbejde med:
- Caseformulering i en ACT ramme
- Brug af funktionel analyse i ACT
- Skærpet overblik over kerneprocesserne i ACT samt blik for, hvilke processer der er relevante at bringe i spil hvornår.
- Demonstration og træning af samtaletekniske greb og øvelser til brug i terapien
- At skabe motivation og samarbejde om terapiforløbet
Målgruppe
Kurset henvender sig til psykologer og andre fagpersoner, der arbejder med samtalebehandling. For at få det bedste udbytte af kurset, skal du have et grundlæggende kendskab til ACT, f.eks. fra et 2-dages introkursus.
Interesserede, der endnu ikke har kendskab til ACT, har i oktober 2023 mulighed for at deltage i vores Introkursus i ACT.
Kursets form
Formen på kurset vil veksle mellem oplæg, cases, demonstration af øvelser i plenum samt metodetræning i mindre grupper. Kurset er praksisorienteret med vægt på færdighedstræning, og du skal derfor være indstillet på aktiv deltagelse. Udover at træne dine terapeutiske færdigheder har du også mulighed for at inddrage egne erfaringer og case-materiale.
Undervisere
Julie Munck, cand.psych., aut., specialist i psykoterapi.
Privatpraktiserende psykolog.
Patrick Renault, cand.psych., aut.
Privatpraktiserende psykolog og underviser i samtaletræning ved KU.
Det praktiske
Hvor: Kulturstedet Lindegården, Peter Lunds Vej 8, 2800 Kongens Lyngby.
Hvornår: D. 18.-20. november 2024, alle dage kl. 9.00-16.00.
Pris: 7350 kr excl. moms.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig kurset ved at udfylde formularen til højre. Du vil herefter modtage en faktura, og ved betaling af denne er din tilmelding endeligt bekræftet.
Afbestillingsbetingelser: Afmelding kan ske uden beregning frem til 6 uger før kursusstart. Herefter er tilmeldingen bindende.