Acceptance and Commitment Therapy (ACT) er en af de mest anvendte tilgange inden for det kognitiv adfærdsterapeutiske paradigme og en tilgang i rivende udvikling.
Denne introducerende workshop giver dig en systematisk og oplevelsesorienteret indføring i ACT, spækket med greb og øvelser, som du straks kan anvende i dit professionelle arbejde med mennesker.
Hvad får du med dig?
- Overblik over de grundlæggende ideer og principper i ACT
- Oplevelsesorienteret introduktion, som giver dig en levende fornemmelse for, hvad det vil sige at arbejde med ACT i praksis
- Forudsætninger for at anskue en problemstilling ud fra et ACT perspektiv
- Forståelse for, hvilke processer vi tilstræber at sætte i gang gennem terapien for at skabe hjælpsomme forandringer for vores klienter
- Konkret introduktion til ACT øvelser, som du kan tage med og bruge med dine klienter
- Mulighed for at opleve tilgangens resonans og brugbarhed i dit eget liv
Målgruppe
Dette ACT kursus henvender sig til psykologer, psykoterapeuter og andre professionelle, der arbejder med samtaler, rådgivning og udvikling.
Kursets form
Kurset vil indeholde en blanding af korte teoretiske oplæg, eksempler, demonstrationer samt øvelser i plenum og mindre grupper. Du skal være forberedt på et aktivt kursus med mulighed for at bidrage med dine egne oplevelser og eksempler.
Rammer
Vores ACT kursus holdes i hyggelige omgivelser i Bondebyen i Lyngby, 10-15 minutters gang fra Lyngby Station. Der vil blive serveret lækker frokost, eftermiddagskage, kaffe, the og snacks, som alt sammen er inkluderet i prisen.
Undervisere
Julie Munck, cand.psych., aut., specialist i psykoterapi.
Privatpraktiserende psykolog.
Patrick Renault, cand.psych., aut.
Privatpraktiserende psykolog og underviser i samtaletræning ved KU.
Det praktiske
Hvor: Kulturstedet Lindegården, Peter Lunds Vej 8, 2800 Kongens Lyngby.
Hvornår: D. 21-22. oktober 2024, begge dage kl. 9.00-16.00.
Pris: 4900 kr excl. moms.
Tilmelding til ACT kursus
Du kan tilmelde dig kurset ved at udfylde formularen til højre. Du vil herefter modtage en faktura, og ved betaling af denne er din tilmelding endeligt bekræftet.
Afbestillingsbetingelser: Afmelding kan ske uden beregning frem til 6 uger før kursusstart. Herefter er tilmeldingen bindende.