Angst er en af de mest almindelige udfordringer, når mennesker henvender sig til en psykolog eller til psykiatrien. Undersøgelser peger på, at mindst hver tiende mand eller kvinde i løbet af livet bliver ramt af en angsttilstand, som kræver behandling (1).

Hvornår er angst et problem?

Angst er i sig selv en helt normal følelse, som vi alle mærker med mellemrum, f.eks. når vi oplever ting, som vi ikke er vante og trygge ved, og når vi bevæger os lidt uden for vores komfortzone for at udfordre os selv. Angst kan blive problematisk, når den fylder så meget, at det koster på vores overskud, og når den kommer til at styre vores handlinger på en uhensigtsmæssig måde.

Når angst bliver problematisk, ser man ofte et eller flere af følgende mønstre:

Omfattende og vedvarende grublerier om de temaer, angsten hæfter sig ved; f.eks. om der vil ske noget forfærdeligt, om man bliver syg, om man kan klare dagligdagens udfordringer, hvad andre tænker om én, om man kan blive svigtet eller forladt osv.
Undgåelse af situationer, der vækker angst. Det kan f.eks. være uvante sociale situationer, at påtage sig krævende opgaver, at sige sin mening eller at være alene.
Handlingsmønstre, hvor man søger beroligelse fra angsten; f.eks. ved at tjekke ting, søge svar på Google eller søge bekræftelse hos andre.
Handlingsmønstre, hvor man søger at dulme angsten; f.eks. ved at småspise, se Netflix i overdreven mængde eller bruge rusmidler.
Overdreven tilpasning til andre, især når angsten er knyttet til sociale situationer; f.eks. ved at man har svært ved at sige nej eller bringe sine egne ønsker på bane, eller ved at man undgår at komme i konflikt.

Alle disse mønstre er forsøg på at bekæmpe angsten for at få den til at gå væk. Det sker intuitivt og er helt naturligt, fordi angst føles ubehagelig. Men normalt giver de kun en kortvarig lettelse fra angsten. I det lange perspektiv vender angsten tilbage igen og igen med uændret styrke, og ofte kan mønstrene ligefrem bevirke, at angsten over tid bliver værre.

I afsnittet nederst på siden finder du en uddybende beskrivelse af, hvordan man kan forstå angst.

Behandling af angst

I terapien vil vi arbejde med at lære andre måder at håndtere angsten på; strategier som kan hjælpe dig til langsigtet at træde ud af de uhensigtsmæssige mønstre, der reproducerer angsten, og styrke din evne til at handle fleksibelt uden at blive styret af angsten.

Disse strategier skal styrke dine færdigheder i at:

Skabe distance til de angstprovokerende tanker og forestillinger som sindet ofte kan producere; at kunne se på tankerne i stedet for at se verden igennem tankerne.
Fokusere din opmærksomhed i nuet, så du ikke bliver revet med af sindets katastrofetanker og scenarier og bliver opslugt af bekymringer.
Møde angsten med accept og villighed og lære at mestre oplevelsen af angst så den ikke opleves nær så farlig og overvældende.
Tage perspektiv på dine tanker og følelser så de ikke fremstår som sandheden men blot en måde at tolke og opfatte på.
Øge din bevidsthed om, hvad der virkelig betyder noget i dit liv, og hvad du gerne ville bruge din tid på hvis angsten fyldte mindre.
Tage aktive skridt mod at skabe det liv du ønsker på trods af angsten, således at angsten og håndteringen af den kommer til at fylde mindre og det liv du ønsker kommer til at fylde mere.

Hvordan kan angst forstås?

Angst som en normal, menneskelig følelse
Angst er en normal følelse, som i mange tilfælde er hjælpsom og brugbar. Angsten skærper vores opmærksomhed på potentielle trusler mod vores egen eller andres sikkerhed og forbereder vores krop og nervesystem på at stikke af, kæmpe eller spille død. Forestil dig, at du står på toppen af Rundetårn, går helt hen til kanten og kigger ned. Formentlig vil du opleve stærk angst: stigende puls, hjertebanken, åndenød, svedige hænder. Der vil komme tanker om at falde ud over kanten, måske ligefrem tvivl på, om du kunne komme til at springe, usikkerhed, frygt, samt stærke impulser om at gå væk fra kanten og komme i sikkerhed. Her fungerer angsten ganske godt. Det er farligt at stå på kanten af rundetårn, og angsten hjælper dig med at holde dig væk.

Det abstrakt tænkende sind
Angsten kan dog blive problematisk og mindre hjælpsom på en række måder. Dette sker som følge af to aspekter ved det menneskelige sind: vores evne til at tænke symbolsk og vores indbyggede problemløsende tilgang til ubehag og fare.
Menneskets evne til at tænke symbolsk og abstrakt er unik. Denne evne gør det muligt for os at kommunikere ideer og regler via sprog, forestille os løsninger på problemer før de opstår, lære af andres erfaringer, forberede os på situationer, vi aldrig har været i, og meget mere. Alle disse evner er under mange omstændigheder hjælpsomme og formentlig hovedårsagen til, at mennesket er blevet den dominerende art på jorden.

Men som kraften i Star Wars har disse evner også en mørk side. Vores sind er overordnet mere optaget af potentielle trusler end af det positive og sikre. Det er grundlæggende for vores overlevelse som art, at sikkerhed altid har første prioritet i vores bevidsthed. Vores sind er mester i at gennemspille scenarier for, hvad der kan gå galt i fremtiden, og komme med forslag til, hvordan man bedst undgår det. Det kan let blive til en overfokusering på trusler, hvor vi vikles ind i mareridtsagtige forestillinger og tankespind om alt hvad vi skal holde øje med for at sikre os. Vores trusselfokuserede sind kan kapre vores opmærksomhed, og det er svært at komme fri igen.

Det problemløsende sind
Her kommer en anden særlig menneskelig evne i spil: vores problemløsende sind. Vi mennesker er programmerede til at problemløse, når noget opleves som truende eller ubehageligt; ofte ved at undgå det eller kontrollere det. Og i den ydre verden er det ofte en god strategi. Hvis der er en ubehagelig gæst til den fest du er til, kan du flytte dig eller gå et andet sted hen. Er der for koldt kan du skrue op for varmen, kan du ikke lide musikken så sluk, er du sulten, så spis et måltid.

Men denne strategi kan blive problematisk når vi retter den mod vores angst. Tanker og følelser lader sig ikke så let kontrollere. Forsøger vi at undgå at tænke på noget, sker der paradoksalt nok det, at det vokser i vores bevidsthed. Prøv f.eks at lade være med at tænke på en famøs lyserød elefant og læg så mærke til hvad der sker. De fleste vil opleve, at den lyserøde elefant vil presse sig mere og mere på og dukke hyppigere op. Og hvis du prøver at aflede opmærksomheden fra oplevelserne i kroppen og følelsen af angst, så vil dit problemløsende sind hele tiden lægge mærke til om den nu stadig er der, og du vil have mere og mere kontakt med angsten.

Undgåelse og indskrænkning af vores liv
Når det ikke lykkes at kontrollere angsten, kan vores sind begynde at foreslå at undgå de situationer og sammenhænge, som fremkalder den. Vi melder måske fra til situationer, hvor vi føler os udsatte for at være utilstrækkelige eller blive negativt vurderet; vi undgår at vove os ud af vores komfortzone og udfordre os selv på måder, som måske kunne være udviklende for os. Og så begynder vores liv så småt at blive mindre. Vi afholder os fra at leve det liv vi måske dybest set længes efter. Alt dette fordi vi er blevet fanget af en strategi der kan sammenfattes som mestring af angst via undgåelse og kontrol.

Ud ad angstens greb
I ACT arbejder vi på at komme ud af angstens greb, så det igen er os selv og ikke angsten, der styrer vores liv.

Mange har en forestilling om, at de gerne vil “komme af med angsten” og holde helt op med at mærke den. Det vil vi aldrig sætte som et mål i terapi, netop fordi angst for os mennesker er en naturlig følelse, som vi hverken kan eller skal skaffe os af med.

I stedet vil vi arbejde på at træde ud af kampen mod angsten og give slip på den håbløse strategi om kontrol og undgåelse som løsning. Vi vil lære angsten at kende, så den bliver mindre skræmmende og styrende. Normalt vil det på den lange bane betyde, at angsten kommer til at fylde mindre og ikke længere opfattes som et problem.

1) https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/symptomer-og- tegn/angst/